De fleste der har spist på indisk restaurant kender den skønne klassiske mango lassi – en virkelig lækker og svalende drik, med den dejlige smag af mango.
Her kommer den i en ny sommerforklædning, nemlig som is. Jeg har valgt at lave ispinde denne gang, så man rigtigt ser det flotte farvespil mellem den gule og den hvide del, men man kunne også sagtens fryse isen ned i f.eks. engangsglas, der så vendes ud på en tallerken og serveres som dessert. Med en kvist frisk mynte eller lidt frisk lavendel er det en skøn sommerdessert.
En ekstra bonus er at det super nemt at lave!
Andre lækre sommer is:
Vindruesorbet
Rabarbersorbet
Stikkelsbæris
♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡
Mango Lassi is
Forb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 4 stk
Ingredienser
- 1 moden mango
- 2,5 dl græsk yoghurt 2%
- 0,5 dl lys sirup
Sådan gør du
-
Skræl mangoen, og skær den i tern.
-
Blend mangoen, og tilsæt et par skefulde græsk yoghurt og en skefuld sirup.
-
Bland resten af yoghurten med resten af siruppen.
-
Du har nu en gul blanding og en hvid blanding. Sæt begge i køleskab 30-60 minutter (så de bliver lidt mere faste).
-
Fyld nu dine forme med de 2 masser - først det gule, og så det hvide ovenpå.
-
Frys ned - min. 4 timer.