Home BrødopskrifterBoller Rustikke grønsagsboller

Rustikke grønsagsboller

Rustikke grønsagsboller

Jeg lavede ratatouille forleden dag, og kom til at snitte for mange grønsager. De skulle til at bruges, så de røg i dag i en gang lækre grønsagsboller, der vil være fine i madpakken i morgen. De grønsager jeg brugte (og det var som sagt alle sammen rester) var en skønsom blanding af aubergine, squash, rød og orange peberfrugt og lidt løg, men man kan bruge de grønsager man nu engang har liggende. Det er i det hele taget en fin måde at få brugt grønsager, der måske ikke liiiiiige ser så spændende ud mere, men som ellers ikke fejler noget. Lad skrællen sidde på f.eks. squash og aubergine; det giver et flot farvespil i bollerne.

Du vil måske også synes om disse:
Græskarkerne snurrer
Koldthævede durumboller med chia frø

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Rustikke grønsagsboller

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 12
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 3 dl. lunkent vand
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk groft salt
  • 400 g blandede rå grønsager
  • 1 dl. græskarkerner
  • ca. 11 dl mel rent hvedemel, eller 1/4 grahamsmel og resten hvedemel

Sådan gør du

  1. Start med at hakke grønsagerne groft. Derefter blendes de i en foodprocessor eller med stavblender. Blandingen skal ikke være totalt moset; der må gerne være stykker i.
  2. Opløs gæren i vandet, og tilsæt olie og salt.
  3. Tilsæt grønsagerne og græskarkernerne.
  4. Ælt melet i lidt ad gangen. Når dejen er elastisk og smidig, sættes den til hævning ca. 1 time med et rent viskestykke over.
  5. Dejen vil være ret klistret når den har efterhævet pga. væden fra grønsagerne. Lad være med at ælte mere mel i, men sæt "klumper" af dej på en bageplade med bagepapir (du behøver ikke at forme dem fint - de skal se rustikke ud). Der bliver ca. 12 stk.
  6. Lad dem efterhæve på pladen ca. 20 minutter.
  7. Pensles med mælk inden bagning.
  8. Bages ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering