Home KageopskrifterCookies og småkager M&M Cookies
M&M cookies

Den her opskrift stammer fra tiden før man i Danmark begyndte at bruge M&Ms i cookies. Ja, faktisk hed cookies vist mest småkager dengang. Vi er tilbage i 1984, og jeg er udvekslingsstudent i Californien. I Occupational Art på Carmel High School går jeg i klasse med Marsha Olson, som er halvt amerikaner og halvt kineser. Hun er helt fantastisk til at tegne, og en dag viser det sig at hun også kan bage. Opskriften er fra hende, og har i min verden altid heddet “Marsha Olson’s M&M Cookies”. Modsat mange af de cookies man ser hos bageren i dag, så blander man her chokoladen direkte i dejen – de smager bare SÅ godt!

Opskrifter på andre amerikanske klassikere:
Brownies med cream cheese swirl
Chocolate chip cookies
Amerikansk apple pie

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

M&M Cookies

Køkken Amerikansk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 9 minutter
Samlet tid 19 minutter
Antal 40
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 200 g farin
  • 100 g margarine blødt
  • 1 tsk vanillepulver
  • 2 æg
  • 0,5 tsk salt
  • 1 tsk natron
  • 300 g mel
  • 2 dl. M&Ms

Sådan gør du

  1. Pisk farin, margarine og æg sammen.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland det hele.
  3. Sæt på bageplade med en teske. Hver kage skal være på størrelse ca med en valnød.
  4. Husk afstand mellem kagerne, da de flyder ud. Du behøver ikke at trykke dem flade.
  5. Bages v. 180 grader ca. 9 minutter. De skal kun lige have lidt farve i kanten, og må ellers godt se lidt underbagte ud.

 

Du vil måske også kunne lide

2 comments

Jakob 10. maj 2017 at 13:22

Lækker opskrift og god historie til!

Hvem var du på udveksling gennem?

Reply
Tina 10. maj 2017 at 13:49

1000 tak Jakob! Man kan blive helt afhængig af dem 🙂
Det er flovt at sige, men jeg kan faktisk ikke huske navnet på organisationen jeg var derovre med. Den store var dengang AFS, men jeg mener min hed noget der startede med i? Det var et helt fantastisk år.

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering