Home BrødopskrifterBoller Pestosnurrer med durum

Pestosnurrer med durum

Pestosnurrer

Det er ret sjovt at lave snurrer, og de her er rigtig gode både som frokostboller og især til madpakker. Jeg vil bruge disse her i morgen til madpakkerne, fyldt med skinke og salat. Der skal ikke nogen dominerende dressing i, da man gerne skal kunne smage pestoen.

Man kan i princippet lave dem med de fleste slags almindelige brøddejstyper (med/uden kerner, og med den slags mel du foretrækker), der skal bare ikke så meget gær i som man typisk ville have hvis dejen skulle bruges til almindeligt brød (snurrerne skal ikke hæve så meget op).

Opskrift på hjemmelavet pesto

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Pestosnurrer med durum

Ca. 12 stk.
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 50 minutter
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 4 dl. vand
  • 2 tsk. salt
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 lille drys sukker
  • 1 dl. durummel
  • 6 – 6 5 dl. hvedemel
  • 1 glas grøn eller rød pesto

Sådan gør du

  1. Opløs gæren i håndvarmt vand, og tilsæt salt, sukker og olivenolie.
  2. Tilsæt durummel, og få alle klumper æltet ud inden du begynder at tilsætte hvedemel. Dette tilsættes lidt af gangen. Når dejen er æltet godt igennem og føles blød og smidig, dækker du skålen til med et rent viskestykke og ladere den hæve på køkkenbordet i 1 – 1,5 time.
  3. Nu ruller du dejen ud til at stort rektangel, ca. 30 x 40 cm. Smør pestoen på hele stykket, og fold først 1/3 ind fra venstre og mod midten. Fold derefter den højre 1/3 over hele stykket.
  4. Du har nu et aflangt stykke på bordet. Vend det om, så du har den brede del ud mod dig selv.
  5. Rul nu stykket ud, så det får omtrent samme størrelse som fra starten af (30 x 40). Det er vigtigt at stykket bliver nogenlunde lige tykt over det hele (så dine snurrer bliver lige store).
  6. Skær nu stykket ud (på den korte led) i 10-12 aflange strimler. Hvis du vil bruge snurrerne som sandwichboller, anbefaler jeg at du nøjes med 10 stk, så de bliver lidt større.
  7. Nu kommer det sjove så, for nu skal du til at forme snurrerne:
  8. Hver strimmel vil måle ca. 30 cm x 3-4 cm. Tag en strimmel, hold den ene ende fast med venstre hånd mod bordpladen, og med højre hånd tager du nu fat i den anden ende og snurrer den (så det bliver et langt snurret stykke dej). Hold nu den snurrede strimmel i den ene ende med venstre hånd mens du snurrer længden en gang rundt herom, med din højre hånd. Enden af strimlen putter du ned i midten af din snurre. Done! Det er mere enkelt end det lyder
  9. Lad dine snurrer efterhæve ca. 20 min. på bagepladen under et viskestykke.
  10. De skal ikke pensles inden bagning.
  11. Bages v. 200 grader midt i ovnen i ca. 20-25 minutter.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering