Tarteletter var en festklassiker da jeg var barn. Det er ikke så tit vi får dem her i huset, men alle elsker dem, og fyldet kan man jo variere som man har lyst til. Denne super nemme “høns i asparges” version er faktisk lidt snyd, for jeg laver det med kylling 🙂 Man kan tilsætte løse majs, men vi gør det sjældent da manden i huset ikke er den store majs fan… Jeg har valgt at smide en håndfuld hakket løvstikke i, men man kunne sagtens tilsætte persille i stedet – eller helt lade være, efter smag og behag. Jeg synes det ser pænt ud, når der er lidt grønt i saucen.
Opskrifter på andre retter fra mormor skuffen:
Boller i karry
Frikadeller
♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡
Super nemme tarteletter med høns i asparges
4 personer
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ingredienser
- 4 stk kyllingeunderlår ca. 800 gr
- 1 ds. hvide asparges i stykker
- 1 dl. mælk
- 1 håndfuld krydderurter løvstikke, persille eller andet
- 4 spsk mel
- salt peber
- 20 stk store tarteletter 2 pakker
Sådan gør du
-
Kom de rensede kyllingestykker i en gryde, dæk med vand, tilsæt lidt salt, og kog i ca. 15 minutter (til de er møre og gennemkogte).
-
Hæld vandet fra, men gem 0,5 liter til saucen.
-
Fjern skind og ben fra kyllingestykkerne, og skær kødet i små tern.
-
Tænd ovnen på 200 grader.
-
I en anden gryde hælder du vandet fra aspargesdåsen i. Tilsæt de 5 dl. kogevand fra kyllingen, og mælk. Varm op til det koger.
-
Mix en jævning af mel og vand, og hæld så meget i saucen under omrøring, at den bliver tilpas tyk.
-
Tilsæt aspargessnitter, krydderurter og kyllingetern, og smag til med salt og peber. Lad det koge 5 minutter, så kyllingen begynder at trevle en smule. Hvis saucen er for tynd må den lige tilsættes lidt mere meljævning.
-
Tip: Tag et kig på aspargesstykkerne i dåsen inden de hældes i. Hvis de er for lange (de skal jo gerne kunne passe nogenlunde i tarteletterne), så klipper du dem let i mindre stykker ved simpelthen at tage en stor køkkensaks og klippe direkte ned i aspargeserne mens de ligger i dåsen.
-
Sæt de tomme tarteletskaller i den varme ovn i ca. 5 minutter.
-
De varme tarteletter fyldes nu med saucen, og serveres med det samme.